Så er jeg tilbage efter en uges fravær. På min sædvanlige rute ned til Risskov og plukke friske ramsløg til middagen. Mine ben er lidt ømme - jeg tror jeg kom til at løbe lidt for hurtigt. Det sker jo, når man løber i Risskov. :)
Jeg glæder mig til sommer. Jeg synes der er urimeligt meget vind, når jeg stiger op fra vandet mod Skejby. Til gengæld får man altid fantastiske løbeoplevelser uanset vejr. I dag lykkes det mig at leve uendeligt i et let spring op på fortorvet fra vejen. Følelsen af at tiden stod stille et helt sekund og jeg på magisk vis vænnede mig til denne lethed i luften var ganske overvældende. Jeg tror egentlig ikke det kan beskrives med andre ord end følelsen af at leve uendeligt i et lille sekund, en sær singularitet, som indeholdt et helt selvstændigt liv. Mærkeligt, men stort.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar