søndag den 11. april 2010

Sol over Århus

En god, lang solnedgang lokker altid, synes jeg. Det er som om, der bare står 'løbetur' skrevet hen over himlen, når alt er oplyst i rød-orange farver.

Intervalløb har stadig høj prioritet, men som det er nu, vil jeg forsøge at få lidt km i benene som det første. Og du har ret, Daniel, der er jo heldigvis lidt tid inden vi når Berlin.
I dag blev det til 8 km ned gennem Åbyhøj og op op op gennem Hasle. På den øverste del af Viborgvej blev jeg langsomt overhalet af to unge fyre, og så tog fanden alligevel ved mig, selvom jeg pustede som et lokomotiv. Da den ene efter nogle minutter så sig tilbage over skulderen, tænkte jeg bare: "Jo jo makker, jeg er her endnu" :)

Det ville være en overdrivelse at påstå, jeg er i god form, men dog er jeg i væsentligt bedre form, end jeg var for bare få uger tilbage. Heldigvis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar