5,5 km med plus på kontoen

I dag gik det godt! Mogens og jeg løb sammen, og allerede fra starten fandt vi et godt tempo. Farten blev øget på den sidste km, og jeg spurtede i 'mål'. Det gik overraskende godt i dag - Mogens sled vist mere i det, end jeg faktisk gjorde. Sikke en lettelse, at det gik godt. Nu mangler jeg bare en lang tur, der også går rigtig godt, så burde selvtilliden vende lidt tilbage.

En time på cyklen

I går fik jeg ikke cyklet, så i dag måtte jeg afsted - og Mogens var heldigvis frisk på at tage med. Vi cyklede til Tilst, ud til mundelstrup og over Yderup og True hjem. Det tog ret præcist en time. Og jeg fik da varmen nok til at retfærdiggøre et bad, da vi kom hjem. Mogens målte ruten til at være 14,3 km, så den skal løbes i nær fremtid.

75 km igen - denne på racercykel

Jeg skulle egentlig have været ude på en løbetur inden denne anden cykeltur, men mine ben fortalte mig at jeg skulle passe på. Har du hørt mage? Jeg er begyndt at lytte til min krop?! Sikke noget!

Men jeg skar 30-40 minutter af min cykeltur denne gang; både vinden og racercyklen skal have fortjenesten. :)

17,35 km

De første 11 km gik fint, men så var det som om, luften gik af ballonen. For første gang i umindelige tider mærkede jeg så også en vabel blive til på en af mine tæer. Tilliden til mit løb er lavere end lav for tiden; jeg kunne virkelig godt bruge lidt optur snart. Og gerne inden næste lørdag, tak ;)

75 km på cykel

Jeg tillader mig hermed at introducere supplerende motionsformer. Det blev til en bakketur på 75 km på min nye Ole Ritter herrecykel. Det er og bliver dog ikke nogen racercykel, og det kunne jeg mærke i går! Det var altså hårdt!

Brabrandsøen rundt

Tænk engang, jeg overvejer at holde en træningsfri dag i dag.... tanken om det bryder jeg mig ikke om, men min krop skriger på et hvil. Blodmangel og slid satte også sine tydelige spor på turen rundt om Brabrandsøen i går. Jeg pustede helt vildt, selvom jeg løb så langsomt som overhovedet muligt, og til sidst bankede mit hjerte så hårdt, jeg troede, det ville hoppe ud af brystkassen på mig. Not nice. De første 5 km fik jeg løbet i sådan ok stil - kun afbrudt af 1 stk. fed myg i svælget og to stik på benet. De efterfølgende 5 km blev en slags intervaller. Jeg kunne simpelthen ikke løbe - min puls gik helt bananas; så snart jeg satte i løb, sagde uret 170+ slag i min. Jeg besluttede så, at jeg de sidste ca. 3 km ville dele turen op i skiftevis løb i relativt godt tempo over 50-70 vejrtrækninger og derefter gang, til pulsen igen var under 150. Så føltes det stadig, som om jeg fik valuta for pengene.

Nogen udpræget fornøjelse var turen altså ikke; lyspunktet var, da jeg mødte Mogens på halvvejen. Han havde også en halv-gudsjammerlig tur. Så da vi kom hjem, spiste vi lidt is :)

7,25 km med selskab

I går aftes løb jeg en tur sammen med Mogens. Klokken var blevet henad 22, for jeg var gudsjammerlig træt. Først efter løbeturen slog det mig hvorfor; jeg var i blodbanken og afgive en halv liter blod, og det i sig selv udmatter altså. Selvom vi løb turen med kun godt 10 km i timen, kom min puls helt op at røre 184! Så kan man lære det.

At cykle 40-60 km på en almindelig cykel - det lyder i øvrigt også ret så udmattende! Men der skal jo trænes! :) God tur!

4 km, restitution

Det blev til 4 km i går, med lettere ømme ankler og lægmuskler. Jeg tror dog det hjalp lidt på ømheden at komme ud en tur.

I dag står den på 40-60 km cykling i bakket terræn. Jeg har indtil fredag kun en bycykel, så det skal nok blive sjovt. :)

Ikke helt 24 km

Men 22 km. Jeg havde glemt mit ur på arbejdet, så jeg måtte gætte mig til, hvor langt jeg havde løbet. Men 22 km har vel også ret, som man siger. Turen gik fra Hasle til Marselisskoven, til Harald Jensens Plads og hjem. Fin tur og ikke alt for varmt vejr. Jeg er stadig ikke helt på dupperne, men det gik klart bedre end de forrige to lørdage.

Jeg læste i øvrigt et indlæg fra en, der også gør sig forhåbninger om at stå distancen i Berlin til september. Indlægget var fra ca. den 5. juli. Han skriver, at han på nuværende tidspunkt har prøvet at løbe 10 km et par gange, men ellers kun 7 km og sådan. Han startede helt fra bunden i april. Og nu kan han så ikke rigtigt komme sig oven på den sidste tur, der så altså var 10 km lang. Han håber at nå halvmaratondistancen én gang inden Berlin; han mener, at hvis man har løbet en halv, så kan man også løbe en hel. Jeg behøver vel næppe at sige, at der var folk, der rådede gutten til at udsætte sin debut til fx næste år!

Her er det så, jeg er lettet over, jeg i det mindste mest klynker på netop halvmaratondistancen, og jeg i øvrigt løber sådan en hver lørdag :) Og forhåbentligt går det snart bedre - jeg fornemmer i hvert fald en lille bitte fremgang!

25 km

Mens jeg i spænding venter på min medbloggers indlæg vil jeg da give mit bidrag med: 25 km blev det til, og da jeg havde fået reprimander fra både min kone og andre var jeg nødsadiget til denne gang at tage vand med. Så det gjorde jeg; jeg smed flasken 1/4 af vejen og samlede den så op på hjemvejen. Det virkede helt ok!

Men jeg løb totalt tør for energi, så nu er tiden inde til at tage energi med. Min erfaring er klart bedst med Bounty bars, den med mørk chokolade. Den indeholder masser af energi, er let fordøjelig - og så smager den super godt! :)

Ups!

Det blev til en hurtig 10-km i dag. Jeg er super træt; har arbejdet for sent, for meget og stået alt for tidligt op i en uge, og det kan mærkes. Men mærkeligt nok gik det over al forventning. Jeg fløj derudaf, og jeg tror næsten det er den bedste 10 km-tur jeg har løbet i denne omgang! Det må vel betyde at formen er ved at være der? :-)

Og så, ups! Jeg "kom til" i går aftes (efter massivt pres, naturligvis) at tilmelde mig kongeetapen af Post Danmark Rundt. Den er vist nok på 160 km. Og det vel at mærke i bakker. Nå, men første udfordring var at jeg ingen racercykel havde. Dét er der rådet bod på. Næste udfordring er at der kun er 3 uger til - og at jeg ikke har cyklet i år, overhovedet! Det bliver dælme presset! :)

Men så er der hermed også lagt planer for både at cykle og løbe marselisløbet i år. Det bliver spændende!

Og så lige til slut et stort skulderklap til Mogens som ofrer sig her i nødes stund! Sådan! :-)

5,5 km og et par myggestik

Klokken blev knap ti, før jeg fik snøret skoene. Jeg løb helt stille og roligt, ligesom jeg har skåret 2 km fra gårsdagens tur og 1 km fra denne aftens tur; jeg prøver virkelig at skåne benene - i det mindste, så jeg er klar til den lange tur lørdag. Ugerne føles meget korte for tiden. Det er som om, der kun går to dage mellem lørdagene. Og de to dage er så vel at mærke træningsdage!
Turen gik stille og roligt, og jeg nød det. Der er næsten ikke noget som en sommeraften, hvor der blæser en let brise og det hele går sådan lidt af sig selv.

Mogens har i øvrigt været så venlig at give mig lov til at benytte hans ti-turskort til massøren. Det skal hurtigst muligt udnyttes!

Det samme - bare værre!

I dag løb jeg 9,25 km. Jeg valgte at tage løbetøjet med på arbejde og så løbe fra Uni og gennem Risskoven ud til tilfældige villaveje i Risskov. Varmen var til at tage at føle på, og benene var om muligt endnu tungere end i går. For dælen, hvor jeg trænger til massage og hvile!

Det var helt perfekt at løbe ad nye veje og stier; helt sikkert noget, jeg vil benytte mig mere af, nu jeg arbejder så tæt på skoven.

6.x km i forrygende tempo!

Jeg var ude at løbe med min kære medblogger, og jeg kan uden at sige for meget afsløre at det var i et forrygende tempo. Jeg kunne godt mærke gårsdagens badmintonkamp i benene, da der blev forceret op af snydebakken. Heldigvis var der tid til et lille hvil umiddelbart bagefter. :-)

LSD i middagssolen

Jeg løb det man i løbermunde kalder LSD - long slow distance. Dog ikke nær så langt som dig, Karin. Det blev til 20-21 km. Til gengæld kan jeg bryste mig af at det var uden vand undervejs. (Ja, læs du bare den sætning igen og kald mig skør ;)

Jeg dehydrerede da også en anelse hen mod slutningen, skal jeg nok indrømme - men jeg så hverken syner eller lignende, så helt galt har det ikke været. Men da jeg kom hjem troede jeg ganske vist at jeg så syner da jeg så på uret: 13:40 viste det, og jeg tog afsted lidt i 12 (det må have taget en anelse mere end 1:45 time, apropos LSD) - jeg blev i hvert fald pænt overrasket!

23,08 km

Det var en hård omgang. Jeg holdt en ekstra træningsfri dag i torsdags, men mine ben var bare stadig vældig vældig trætte. Og varmen hjalp så heller ikke ligefrem på projektet! Jeg løb til Borum, Sabro og Mundelstrup. En ældre dame i Borum spurgte: "Det er da en varm omgang det der, er't ikk'?", og jeg kunne uden at tøve svare: "Meget!", hvortil hun sagde: "Ja deeet!" Da jeg var kommet ca. halvvejs rundt, løb jeg tør for vand. Heldigvis var der både en grillbar og en Interflora; jeg valgte blomsterbutikken, da jeg ikke kunne have lugten fra grillbaren :)
På hjemvejen tillod jeg mig at gå op ad bakkerne; benene var meget trætte. Men selvom jeg gik en en sjat, så fik jeg alligevel tilbagelagt distancen på omkring 2:23 - det er godt nok til mig i denne omgang. Jeg håber dog, jeg snart får lov til at løbe en tur præget af overskud.

De sædvanlige 10 km - denne gang i højt tempo

Jeg havde ikke tid til at løbe langsomt, da jeg vidste at Elisa muntrede sig derhjemme med at drive Annie til vanvid med sin skrigen. Det har hun gjort i flere dage nu. Måske netop af den grund burde jeg måske have taget en langsom tur? :)

Men der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget: Jeg tror jeg løb på 45 minutter, og det er helt ok på den rute.

Og så drister du dig til at anbefale True som udflugtsmål? Netop nu, hvor du lige er blevet overrumplet og overfuset? Tsk tsk! Nej, den går ikke! Jeg holder *meget* af fred og ro og dét at løbe i min egen verden (og ikke andre møgungers). Neeej, Karin, den må du længere ud på landet med... ;)

11 km - True t/r

I aftes løb jeg til True. På vej derud måtte jeg endnu engang finde mig at blive råbt ad, dyttet ad, hujet ad og ikke mindst slået ud efter. Som kvindelig løber er man jaget vildt; man må tage, hvad der kommer. Åbenbart. Efter at have undsluppet de scooter-kørende møgidioters lapper, hulke-tudede jeg, mens jeg løb. Jeg bliver rasende, når nogen krænker mit 'space' - og ærligt talt, så havde jeg lyst til at råbe: "I fårking møgperkere - jeg håber, I crasher og smadrer jeres kranier, så vi alle sammen kan leve lykkeligt til vores dages ende uden jer!!!!!". Men det gjorde jeg så ikke. I stedet for blev jeg bare bange for alle de mennesker, jeg mødte på min vej.

Havde det ikke været for 'selskabet', så havde turen været helt fjong. Jeg var lidt træt i benene på de sidste par km, men ikke noget, der som sådan betød det store. Og jeg kan til enhver tid anbefale True som udflugtsmål.

Nye sko og nyt mod

For et par uger siden gik jeg totalt shop-amok i yndlingsløbegearsforretningen WMNS Sports; der blev købt sko, solbriller, tøj, etc. Dog ikke alt sammen til mig selv - min mor nød også godt af det til sin fødselsdag. Men bl.a. skoene var mine. Jeg købte et par Saucony Omni 8 og mine fødder er pjattet med dem.

I aften var første tur i de nye sko; og som det er med sådan nogle, så føler man næsten altid, man flyver afsted. Og turen her var heldigvis ingen undtagelse :) Jeg løb 6,5 km i et dovent tempo, så jeg nød det i fulde drag. Aftener som denne, ja, der forstår jeg ikke folk, der stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor nogen gider at løbe. Jeg tænker mere: hvorfor bliver de selv hjemme??

10 km

Et lille smut i Risskov. Jeg kunne godt mærke løbeturen i lørdags i benene, men det gik faktisk rigtig godt alligevel. De må have vænnet sig til at jeg ikke så'en lige giver op og allerede valgt at resignere. ;)

3-4 km

Bare lige et lille smut i Mollerup Krat.

Igen: Fat mod! :)

Yes! Jeg tog hævn i Sønderborg! Varmen var ulidelig; terrænet var ulideligt; blæsten var ulidelig; men udsigten var fantastisk og løbeturen super god!

Nå, men jeg kom til Sønderborg fredag med kort over ruten i lommen og store ambitioner, for blot at finde ud af at jeg havde glemt mine løbesko. Det var det værst tænkelige scenarie overhovedet! :( Men undertegnede giver ikke op så let, og næste dag var han ude at købe nye løbesko. Jeg trængte alligevel til det, og til min store fornøjelse var der 40% rabat i begge sportsforretninger i Sønderborg. Så jeg fik et par Adidas sko til 600 kroner. Herligt!

Jeg løb derefter fra Sønderborg til Dybbøl Mølle og derfra videre ud i landet. Det var kl. 17, og solen stod stadigvæk højt på himlen. Jeg må indrømme at det blev en anelse varmt, og jeg havde vanen tro ikke taget vand med. Men lad det fare! jeg kan klare mig uden! :)

Det var et rigtig bakket terræn, blæsten rev og sled i mig på hjemvejen (jeg løb lige ud af landevej hele vejen), men jeg fløj afsted! 20 km blev det til på ca. 1:40, så jeg beklager mig bestemt ikke. Faktisk kommer den på listen af uforglemmelige løbeture, som p.t. kun består af ture ude i de kinesiske rismarker og en tur dybt i Jerup hedelandskab. :)

Øv bøv

Jeg startede ud kl. 8:30. Efter bare 2,5 km måtte jeg drikke vand og forsøge at få styr på min stakåndethed. Varmen var ulidelig, og flere gange overvejede jeg at vende om. Efter ca. 6-7 km måtte jeg simpelthen give fortabt; jeg gik hjem - kun afbrudt af korte løbepauser. Føj, hvor en omgang.

Og oven i det, ja, så fortæller min makker fra England mig her til aften, at han alligevel ikke kan komme med til Berlin. Suk, støn, siger jeg bare! Nu står jeg med dyrt hotelværelse til to og er bare sådan lidt øv.

Fat mod!

- for jeg har det præcis ligesom dig! :-)

I går var jeg ude at løbe 10 km, og det var usandsynligt hårdt - mine ben var bare mega-trætte. Men hele dagen havde jeg også været urimelig dvask, så hvorfor egentlig gøre sig falske forestillinger om den fantastiske tur der reddede dagen? ;)

Men tiden var nu ok, alt taget i betragtning. Vistnok omkring 50 minutter.

Jeg skal til Sønderborg i weekenden, og dér håber jeg at få tid til en lang tur. Det blev en dårlig tur i går, men hævnens time er sød! :)

Uha, hvor er det hårdt!

I dag løb jeg 5 km. Som udgangspunkt ville jeg gerne give den lidt gas for at få trænet det der med farten lidt. Jeg forsøger at tage én tempotur pr. uge. Men i dag var jeg stadig ret flad fra udgangspunktet, så jeg tænkte, at det der med at løbe hurtigt fint kunne skiftes ud til fordel for ren og skær overlevelse. Min krop er bare suuuuper træt. Den vil ha' sofa!

Turen gik dog ikke som ventet. Jeg kunne faktisk ikke finde ud af at falde ind i en halv-sløv rytme, hvor det hele ligesom går ad sig selv. Jeg løb turen på 25:10, og jeg prustede som et lokomotiv! Det var bare rigtig hårdt. P.t. er 5 km næsten ikke til at klare - hvordan skal det dog ikke gå :)

Træt, men ved godt mod.

Ét styks træt stang, som har en lige så træt makker.

9,5 km ad C. A. Thyregods Vej

Min krop skriger på wellness (det er der for så vidt ikke noget nyt i bort set fra, den nu skriger lidt højt). Det skyldes mere træthed end ømhed. Selv ved lav fart, lav puls, kort distance kan jeg mærke trætheden. Nå, men det er vel netop derfor, man ikke bare sådan lige løber en maraton; det kræver træning. Meget træning. Og det over lang tid.