torsdag den 15. juli 2010

5,5 km og et par myggestik

Klokken blev knap ti, før jeg fik snøret skoene. Jeg løb helt stille og roligt, ligesom jeg har skåret 2 km fra gårsdagens tur og 1 km fra denne aftens tur; jeg prøver virkelig at skåne benene - i det mindste, så jeg er klar til den lange tur lørdag. Ugerne føles meget korte for tiden. Det er som om, der kun går to dage mellem lørdagene. Og de to dage er så vel at mærke træningsdage!
Turen gik stille og roligt, og jeg nød det. Der er næsten ikke noget som en sommeraften, hvor der blæser en let brise og det hele går sådan lidt af sig selv.

Mogens har i øvrigt været så venlig at give mig lov til at benytte hans ti-turskort til massøren. Det skal hurtigst muligt udnyttes!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar