Brabrandsøen rundt

Tænk engang, jeg overvejer at holde en træningsfri dag i dag.... tanken om det bryder jeg mig ikke om, men min krop skriger på et hvil. Blodmangel og slid satte også sine tydelige spor på turen rundt om Brabrandsøen i går. Jeg pustede helt vildt, selvom jeg løb så langsomt som overhovedet muligt, og til sidst bankede mit hjerte så hårdt, jeg troede, det ville hoppe ud af brystkassen på mig. Not nice. De første 5 km fik jeg løbet i sådan ok stil - kun afbrudt af 1 stk. fed myg i svælget og to stik på benet. De efterfølgende 5 km blev en slags intervaller. Jeg kunne simpelthen ikke løbe - min puls gik helt bananas; så snart jeg satte i løb, sagde uret 170+ slag i min. Jeg besluttede så, at jeg de sidste ca. 3 km ville dele turen op i skiftevis løb i relativt godt tempo over 50-70 vejrtrækninger og derefter gang, til pulsen igen var under 150. Så føltes det stadig, som om jeg fik valuta for pengene.

Nogen udpræget fornøjelse var turen altså ikke; lyspunktet var, da jeg mødte Mogens på halvvejen. Han havde også en halv-gudsjammerlig tur. Så da vi kom hjem, spiste vi lidt is :)