lørdag den 29. maj 2010

En snert af sommer

I dag stod der 8 miles på programmet. Ja, programmet er i miles, og det gør jo hverken sagen mere eller mindre anstrengende :) Men 8 miles svaret til 12,864 km - for nu at være helt nøjagtig. Jeg havde sådan løst planlagt en rute; den viste sig at være 13,3 km, så det var fint nok. Vinden var ikke til at tage fejl af i dag. Heldigvis svigtede solen ikke, så det blev til at fin tur præget af skumfidus-agtige skyer, solskin på næsen og brusende trætoppe. Lige min kop te, som man siger.

Jeg gjorde mig umage med at økonomisere med energien, for jeg kunne tydeligt mærke, jeg havde været ude at løbe et par gange i ugens løb også, og ruten bød på bakker. Men det gik fint. Jeg satsede på at bruge 1:18 på turen, og jeg brugte 1:19.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar