Søndagstur

Efter en del frustrationer om morgenen med Elisa (tænk, sådan en "sød lille pige" kan være en ren djævel!) måtte jeg have løbeskoene på. Det blev en gentagelse af sidste søndags tur på landet, dvs. mellem 10 og 12 km. Ja, jeg burde faktisk måle den op. ;)

Et sted på ruten blev jeg overrumplet af en gammel dame, som trillede ned af bakke med vinden i ryggen. Da hun overhalede mig skulle hun lige påpege at jeg "skulle løbe i den anden side af vejen, for jeg kunne jo ikke høre at hun kom bagfra". Jo tak! Jeg fik ikke lejlighed til at svare, før hun forsvandt.

Nu er jeg ikke en der normalt lader mig gå på af sådanne småting, men måske efter en morgen med et djævelsk barn følte jeg mig lidt forurettet. Så jeg satte farten op, og skæbnen ville at hun skulle samme vej som mig - og da vejen begyndte at stige overhalede jeg hende "lydløst" og blev samtidig nødt til at påpege at hun nok burde cykle i den anden side af vejen. Selvfølgelig med et smil. Og jeg tror nok hun forstod hentydningen. :)